< All Posts

Unicontrol går sammen med Spectra Precision for at gøre byggeteknologi mere tilgængelig

Vi er begejstret for at kunne meddele, at vores ejere har indgået en aftale om at sælge virksomheden til Spectra Precision, en del af Precisional LLC. Aftalen markerer en betydelig milepæl inden for teknologi til byggebranchen, idet vi nu tilslutter os Spectra Precision i Precisionals portefølje af virksomheder relateret til byggeteknologi, sammen med Seco og Loadrite.

Siden grundlæggelsen i 2018 har vi etableret os i 27 lande, installeret mere end 4000 systemer og gjort gravearbejde nemmere på alverdens byggepladser. Aftalen repræsenterer en stor mulighed for vores mission om at blive global leder inden for maskinstyringsteknologi til byggeindustrien.

"Vi er begejstrede for at gå sammen med Spectra Precision og de øvrige virksomheder inden for Precisional-gruppen, hvis teknologiske ekspertise og globale infrastruktur vil gøre det muligt for os at udvide vores rækkevidde og accelerere vores innovation" udtaler Niels Bjerregaard, administrerende direktør for Unicontrol. "Dette partnerskab understøtter ikke blot vores vækstambitioner, men styrker også vores mulighed for at betjene og understøtte vores kunder"

Aftalen om salget af Unicontrol forventes at være endegyldigt d. 30. august.

Om Spectra Precision

Spectra Precision designer og fremstiller højkvalitetsnivellerings-, positionerings- og justeringsinstrumenter anvendt til generel, udendørs og underjordisk byggeri. Instrumenterne inkorporerer laser- og optisk teknologi til generelle entreprenører og specialentreprenører, der betjener store og små kommercielle arbejdspladser samt boligbyggere og ombyggere.

"De stærke synergier i vores virksomheder skaber et lovende fundament for fremtidige innovationer," bemærker Drew Ladau, administrerende direktør for Precisional LLC. "Vi glæder os til at introducere Unicontrol’s dynamiske maskinstyringssystemer i Spectra Precision familien, hvilket fremmer vores mission om at øge effektiviteten for vores kunder inden for et bredt udvalg af byggeapplikationer." Denne strategiske aftale lover at levere et bredere udvalg af avancerede løsninger til kunderne, og sætte nye standarderfor teknologi i byggeindustrien."

Om Precisional LLC

Precisional LLC er en global platform fokuseret på præcisionsmåling og software/dataløsninger for at drive effektivitet i de mest krævende infrastruktur projekter. Precisionalfamilien af virksomheder består af differentierede industrielle hardware, instrumentering og software/tjenestevirksomheder, der bruges til at forbedre produktiviteten i applikationer, der afhænger af nøjagtighed og pålidelighed i måling af tid, vægt, afstand eller andre kritiske parametre. For mere information, besøg www.precisional.com.