Unicontrol fortsætter med at understrege sin position som en af Fyns største erhvervssucceser i de senere år.
Årets resultat for 2025 viser en virksomhed i fortsat vækst. Overskuddet er steget til 42 millioner kroner før skat, mens omsætningen er vokset til 154 millioner kroner. På trods af en global byggebranche under pres formåede vi fortsat at skabe fremgang. Selvom væksten er lavere end tidligere år, forventer vi at accelerere igen med en omsætningsstigning på 20–25 % i 2026. Selvom væksten er lavere end tidligere år, forventer vi at accelerere igen med en omsætningsstigning på 20–25 % i 2026.
Den forventede vækst kommer ikke af sig selv. I den kommende periode investerer vi målrettet i udvikling af ny teknologi og nye produkter, samtidig med at vi styrker vores indsats i de markeder, hvor vi allerede er til stede. Det betyder også, at vi bevidst prioriterer vækst over kortsigtet indtjening.
Samtidig markerer 2025 et ledelsesskifte, hvor Martin Høpfner Kirkmand er tiltrådt som ny administrerende direktør. Han bringer han stærke kompetencer inden for teknologi og skalering, som skal være med til at drive Unicontrol videre ind i næste vækstfase.
Kernen i vores forretning er vores software til 3D-maskinstyring, som gør entreprenørmaskiner i stand til at arbejde mere præcist og effektivt. Samtidig har vi styrket vores position gennem et globalt samarbejde med Volvo Entreprenørmaskiner, hvor vores teknologi integreres direkte i deres maskiner. Det er en vigtig milepæl og en stærk anerkendelse af vores teknologi, som åbner nye muligheder for vækst.
Men resultater skaber man ikke alene.
Bag væksten står et stærkt team af medarbejdere, der hver dag lægger energien og ambitionerne i at rykke virksomheden fremad. Samtidig spiller vores partnere en afgørende rolle i at bringe vores løsninger ud på markedet og sikre, at vi fortsat udvikler os. Og ikke mindst er det entreprenører og operatører, der bruger vores teknologi i hverdagen, som er med til at forme og forbedre vores produkter.
Den fortsatte udvikling betyder også, at vi vokser som organisation. I 2025 flyttede vi til nye faciliteter i Odense for at skabe plads til fremtiden.
Dette resumé er baseret på en artikel fra Fyens Stiftstidende. Læs originalen her: https://fyens.dk/erhverv/den-er-fyns-stoerste-erhvervssucces-lige-nu-nu-skal-salget-vokse-endnu-hurtigere